tirsdag den 24. november 2015

Plakater til enhver årstid!

Julen nærmer sig med hastige skridt..

Det er så småt begyndt at se! Udenfor mit vindue er hustagene hvide og man kan se hvordan trafikken lister sig afsted. Julen står for døren og hvor er det dog en dejlig tid. Byen er så småt blevet pyntet med juletræer, gran guirlander og små huse hvor man kan købe sig et væld af juleting samt æbleskiver når sulten melder dig i den travle jagt på julegaver. Jeg elsker den her tid, det behøves jeg vist ikke at ligge skjul på. 

I skovens dybe stille ro.. 





Plakater med særlige budskaber her til jul.

Hjemme hos os bliver der skruet helt op for hyggen, de levende lys og duften af gran. Den hellige julekasse har da også sneget sig op fra kælderen, ligesom de første nisser har gemt sig rundt om i krogene. Det bedste ved den mørke tid, er alle de stearinlys som man kan se rundt om i gadens vinduer. Jeg nyder at bruge de stille aftener på at forberede mig til julen, der bliver pyntet op, flyttet rundt og så skifter jeg gerne plakaterne i de forskellige rammer. Til julen hører et særligt budskab og dette vælger jeg at understrege ved at vælge plakater med særligt tekster. 





plakater

Hvordan mon julen gør sin indtræden hjemme hos jer? Holdes der fast ved gamle traditioner eller skifter julens farver efter tidens tendenser. Jeg kan afsløre så meget, at hos os er vi vilde med den gamle røde jul. Den som vi huske hjemme fra vores forældre - gerne så traditionel som overhovedet muligt. Og især nu hvor vi snart går fra at være 2 til at blive 3 - så føles det endnu vigtigere at holde fast ved de gamle traditioner. 

Jeg håber at I alle må have en rigtig god start på december måned. Husk på ikke at lade dig rive med at julens stress og jag. Men lad roen og freden sænke sig og husk på alle de som du har kær! 

Kærligst BY LUX

Ingen kommentarer:

Send en kommentar