tirsdag den 24. november 2015

Plakater til enhver årstid!

Julen nærmer sig med hastige skridt..

Det er så småt begyndt at se! Udenfor mit vindue er hustagene hvide og man kan se hvordan trafikken lister sig afsted. Julen står for døren og hvor er det dog en dejlig tid. Byen er så småt blevet pyntet med juletræer, gran guirlander og små huse hvor man kan købe sig et væld af juleting samt æbleskiver når sulten melder dig i den travle jagt på julegaver. Jeg elsker den her tid, det behøves jeg vist ikke at ligge skjul på. 

I skovens dybe stille ro.. 





Plakater med særlige budskaber her til jul.

Hjemme hos os bliver der skruet helt op for hyggen, de levende lys og duften af gran. Den hellige julekasse har da også sneget sig op fra kælderen, ligesom de første nisser har gemt sig rundt om i krogene. Det bedste ved den mørke tid, er alle de stearinlys som man kan se rundt om i gadens vinduer. Jeg nyder at bruge de stille aftener på at forberede mig til julen, der bliver pyntet op, flyttet rundt og så skifter jeg gerne plakaterne i de forskellige rammer. Til julen hører et særligt budskab og dette vælger jeg at understrege ved at vælge plakater med særligt tekster. 





plakater

Hvordan mon julen gør sin indtræden hjemme hos jer? Holdes der fast ved gamle traditioner eller skifter julens farver efter tidens tendenser. Jeg kan afsløre så meget, at hos os er vi vilde med den gamle røde jul. Den som vi huske hjemme fra vores forældre - gerne så traditionel som overhovedet muligt. Og især nu hvor vi snart går fra at være 2 til at blive 3 - så føles det endnu vigtigere at holde fast ved de gamle traditioner. 

Jeg håber at I alle må have en rigtig god start på december måned. Husk på ikke at lade dig rive med at julens stress og jag. Men lad roen og freden sænke sig og husk på alle de som du har kær! 

Kærligst BY LUX

onsdag den 28. oktober 2015

Fra 2 til 3 // BY LUX

.. Når 2 blir til 3!   

Det er altid en fornøjelse at fordybe sig i nye plakater! Men denne gang, har helt sikkert været lidt mere speciel end ellers - det gælder for os begge 2. Især børneplakaterne! For denne gang var det med tanken om, at disse plakater skulle op og hænge i vores lejlighedens "nye" børneværelse. For.. 

Det er efterhånden et stykke tid siden, at vi begge var i en lykkerus over beskeden om at skulle være forældre. Det var vist ingen underdrivelse at sige, at vi var og er ovenud lykkelige. Man går måned efter måned, følger mavens udvikling - og håber på at alt går som det skal. Inden vi får set os om, så er der kun 3 måneder til, at vi skal byde vores lille pige velkommen til verden. Vi glæder os utroligt meget! 




Og i den forbindelse, har der været meget som skulle forberedes. Det indbefatter selvfølgelig også de nye børneplakater, som vi fik ved sidste trykning. De skal have en særlig plads over puslebordet, som vi så småt går med tankerne om. Vi lover, at der kommer et billede, når vi lige får gjort puslepladsen færdig. Det er vigtigt at det bliver en plads, hvor der er hyggeligt og trygt at være. Derfor udviklede vi nogle plakater som passer godt i sammenspil med hinanden. 


De helt rigtige børneplakater.

Da vi udviklede børne plakaterne, var vi ret enige om, at der skulle indgå stregtegninger! Og noget med dyr! Vi lavede en plakat med små isbjørne og små kaniner, som fylder en hel plakat. 
Jeg lover jer for, at det var kærlighed ved første blik da vi åbnede kasserne med de nye børneplakater. De var bare blevet lige som vi ønskede det! 




Planen er, at vi selv skal have de små isbjørne op og hænge, sammen med den store isbjørn. Derudover går vi og lurer på, om de skal mixes med en "Kys mig altid godnat" plakat - det vil tiden vise, når vi om ikke så længe skal have hængt dem på væggen. Derudover har vi bestilt en lyskæde med hvide kugler som skal hænge over puslebordet. Alt dette sammen med puslepuden fra Done by Deer og uroen fra Konges Sløjd er vi fuldstændige sikre på at det nok skal blive rigtig hyggeligt.  

Hvis du skulle have fået lyst til at få nogle BY LUX plakater op og hænge på dit børneværelse, så vil vi byde dig hjertelig velkommen på vores hjemmeside. 

Rigtig god dag!
Kærligst BY LUX 



tirsdag den 8. september 2015

Der arbejdes på højtryk!

De har været længe undervejs, men nu er de her snart - de nye design plakater, der ligesom altid udkommer i Limited Edition a 100 stk.

.. Her sidder jeg i mit yndlings hjørne i vores spisestue og arbejder med de sidste detaljer på vores nye design plakater. Det er altid med en portion sommerfugle i maven og selvfølgelig med stor glæde, at jeg sender de nye designs ud i verden. Man håber selvfølgelig altid på, at de vil blive taget godt imod.  


Jeg glæder mig til at vise jer nogle vaske ægte BY LUX plakater, samt et par nye streger og dyr - som jeg helt sikkert skal have op og hænge herhjemme. Typografiske plakater kommer vi selvfølgelig heller ikke udenom denne gang - denne gang, bare skønnere end før!

Du kan som altid følge med på vores website - grafiske plakater hvor der inden længe vil være mulighed for at se de nye design plakater.

Rigtig dejlig dag!
/Louise

tirsdag den 21. juli 2015

Lykken er..

Lykken er det stille liv ved Vesterhavet.. 






Det er en fast tradition i min familie, at vi hvert år i uge 30 mødes i sommerhus hele familien. En hel uge ved Vesterhavet, hvor alle mere eller mindre slipper arbejdet for en stund og bare nyder at have tid til hinanden. 

Lykken er her, tiden, de lange gåture ved havet, solen, stranden, de lyse sommeraftener, lokale grønsager, god mad og rigtig mange gode historier og grin! Vi bruger alle denne uge til at komme ned i gear og "lade op" til et nyt "arbejdsår". På mange måder er det vores fælles fristed, en oase midt i hverdagens travle liv. 








Vi er kommet ved Vesterhavet lige siden vi var helt små og på mange måder føles det lidt som at komme hjem, hver gang vi er her. Her er en helt speciel ro og ubeskrivelig natur, som jeg kan sidde stille og kigge på i timevis. Jeg bilder mig selv ind, at det er en form for terapi. 

Det mest fantastiske er, at denne ro, løsner op for kreativiteten og stille begynder nye ideer at spirer i mine tanker. Jeg bruger gerne mange timer på, at sidde ved vinduet og kigge ud i horisonten, imens jeg kan hører hvordan havet bruser. Ligesom jeg kan kigge i bolig - & mad magasiner time efter time. Det giver mig altsammen inspiration på den ene eller den anden måde! Og det bedste af det hele er - jeg nyder det i fulde drag. 





Efter sådan en fantastisk uge, er der tanket op på "energi kontoen" og igen ideer til at gå i krig med nye plakater. Sidste gang vi var afsted på en uges "afslapning", kom der en ny plakat serie til verden. 

Mange af jer har sikkert allerede set nogen af dem på vores hjemmeside. De betyder noget helt specielt for mig - ikke mindst de statements som er brugt på plakaterne. Særligt citatet "Livet handler ikke om at vente til uvejret har lagt sig, livet handler mest om, at lærer at danse i regnen". Det er et citat som min søster og jeg har særligt kært, den minder mig derfor altid om hende - hun er en person som jeg altid har set meget op til.  





Vil du se nærmere på min favorit plakat, kan du gøre det her - moderne plakater


Vil du se nærmere på "kys mig altid godnat", kan du gøre det her - plakater


Vil du se mere til "Alt har skønhed", så kan du gøre det på linket her - grafiske plakater

Se flere BY LUX plakater her. 

lørdag den 23. maj 2015

Fascineret af ord // statements - den nye mega trend!

"Ord" kan være korte, lange, stavet forkert eller bare svære at udtale. Men de kan bestemt også være smukke, udtryksfulde og inspirerende. 

Jeg har egentlig altid interesset mig for "ord". Det kan lyde banalt! Men det har altid interesseret mig at lærer nye ord og anderledes "ord". Jeg ved egentlig ikke om det var fordi, at jeg følte, at andre lyttede bedre efter når jeg brugte en bredere palette af ord? Eller om det var fordi, at jeg med et stort ordforråd, bedre kunne få andre til at forstå hvad jeg mente. Jeg har bare altid været dybt fascineret af "ord". I min folkeskole tid brugte jeg enormt lang tid på, at slå ord op i Synonym ordbøger. Jeg tror at det var en stræben efter, at finde et "ord" som passede bedre i min sammenhæng. 

Denne facination ligger så dybt i mig, hvilket betyder, at hvis jeg læser et ord i dag som jeg ikke kender, så bliver jeg simpelthen nød til at skulle finde ud af det. Så interessen for "ord" hænger stadig ved, selvom jeg er blevet ældre. Jeg tror dog ikke, at jeg længere er ejer af en Synonym ordbog. 

Interessen for "ord" har naturligvis også præget i grafiske arbejde. Jeg nyder at arbejde med enkelte ord eller hele "statements". I den forbindelse har jeg fremstillet en serie af plakater, herunder "Kærlighed", "Design" og "Innovation". Det er tre ord som jeg har en kærlighed til - det er flotte ord! Det er ord med power! Det er ingen hemmelighed at jeg er betaget af minimalismens rene linjer og det afspejler sig derfor også i disse tre designs. Det er tre plakater som fungerer enkeltvis eller i en kombination. 





  

Service info:
Plakaterne måler 30 x 40 cm & passer i alle standard rammer.
Se "Kærligheds" plakaten her: Plakat
Se "Design" plakaten her: Design plakater

Se "Innovation" plakaten her: Grafiske plakater

Statements er gået hen og blevet en mega trend indenfor boligindretning. Der findes snart ikke en pynte genstand uden et statement printet på. Ved at anvende statements i vores boligindretning, har vi mulighed for inddirekte at signalere et bestemt budskab, eller værdier som findes i lige netop "vores" hjem.  



Mega trend eller ej, så vil min interesse nu stadig være intakt. Jeg bliver aldrig træt af at se på ord eller statements. Jeg har dem gerne flere steder i mit hjem, ikke blot fordi jeg synes det er smukt - men ofte også for at minde mig selv om forskellige budskaber. Det er derfor helt bevidst, at jeg ved siden af "Kærligheds" plakaten har placeret en af mine yndlingsplakater "Do what you love, love what you do". Husk det! 

Kh Louise // Plakater i farver

Gå ind på vores Facebook side
    

tirsdag den 31. marts 2015

Børneplakater

En "Little Lux" børne kollektion - et væld af farvede plakater! 

Fredag morgen. Jeg har efterhånden gået og trippet en del for, at det skulle blive fredag morgen. Vi var nemlig blevet lovet, at vi ville kunne hente alle vores nye tryksager - fredag! Det er altid spændende, at se hvordan resultatet er blevet - på trods af, at vi selv har godkendt et prøvetryk. Men.. Det er bare noget andet, at åbne kasserne og så ligger de "færdige" plakater klar til at blive præget og nummereret. 

Vi har længe gået og snakket om, at skulle udvide BY LUX sortiment med en børne serie. Og endelig er det ønske gået i opfyldelse! Og hånden på hjertet - så er jeg så glad for resultatet. Især "Kys mig altid godnat" serien er jeg ret vild med - de rammer spot on, det jeg gerne ville udtrykke med børneplakaterne. 

Alle plakater er i skønne farver, som passer både til et drenge og til et pigeværelse. Plakaterne findes både i ABC og i 123 - så der er mulighed for at mixe og matche som man har lyst til. Og er man ikke til en ABC eller 123 plakat, så er der kommet nye "hel" fugle og "Kys mig altid godnat", som passer perfekt over sengen. 

På billederne nedenfor, kan du se hvordan det ser ud - første gang vi åbnede for de små skønheder. Vil du gerne ser nærmere på vores børneplakater - så se her BY LUX Børneplakater 




Børneplakat - Lilla Kys




Retro plakat



123 Plakat - Grøn


123 plakat - Tæl med os


Når vi modtager plakater.. 
Når vi modtager plakater hos BY LUX, så håndsortere vi alle plakater. Det gør vi udelukkende for at sikre os, at alle de plakater som vi sende afsted - de er 100% i orden. Det skal nemlig være en god oplevelse at modtage en BY LUX plakat - hver gang! Efter at vi har sorteret alle plakater, så præger vi dem med hjælp af en gammel italiensk maskine. Og til slut nummereres plakaterne 1 efter 1..






Har du lyst til at følge vores små øjeblikke, så find os på Instagram under navnet @design_by_lux. 

/ Louise









onsdag den 25. marts 2015

Blog: "Hjemme ved virksomhedsejerne Louise & Thor"

Debut som blogger!




Hvem er personerne bag BY LUX og hvordan mon de bor? Og hvordan er det i det hele taget at være virksomhedesejer? Det var et par af de centrale spørgsmål, da Malene fra blog Vinterfryd skulle skrive blogindlægget "Hjemme ved virksomhedsejerne Louise & Thor". 

Det er efterhånden ved at være et stykke tid siden at blogindlægget gik online - men på trods af det, så må vi sige at det var vores debut med blog verdenen. Det var på en og samme tid spændende og angst provokerende. Spændende fordi vi kunne få lov til at vise menneskerne bag BY LUX - passion & skævheder! Angstprovokerende fordi man pludselig skulle åbne døren for omverdenen - og dette, mest af alt nok fordi at jeg især er en meget privat person som nyder at trække mig tilbage i mit hjem.   

Det var et rigtig fint blogindlæg og dermed en rigtig god oplevelse. Med tiden har vi derfor gået og fået blod på tanden til selv at starte en lille blog. Det giver os muligheden for at dele ud af alle vores projekter, oplevelser & udfordringer som kærester, kollegaer og virksomhedsejere boende under samme tag. 

Vi har samlet et udsnit af billederne her // 




Der blev taget et par fine billeder fra vores hjemme kontor / lager. Her bliver alle vores plakater sirligt opbevaret - men det er også her at nye ideer bliver til virkelighed. 



Altså vi er jo ikke virksomhedsejere for ingenting - det afspejler sig selvfølgelig i vores lejlighed. Vi har haft besøgende som har spurgt om det var vores showroom - til det griner vi, og svare at vi kun laver noget som vi selv synes er fedt og vil have hængende! 


Dette er vores prægningsstempel som alle vores plakater bliver påført med håndkraft og indeni vil nummeret figurere - vi laver nemlig altid kun 100 stk af hver plakat. 
Vi er meget stolte af prægningsstemplet - det ser så fint ud!  




Du er meget velkommen til at følge os på bloggen!
Følg med i alle vores spændende plakater her. 

/ Louise